Efter kurset kan deltageren i henhold til gældende lovgivning, fabrikantens forskrifter og kravene til bevis M1 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1893: -Redegøre grundlæggende for gældende EU- og national lovgivning om F-gasser samt relevante klima- og miljøforhold, herunder GWP, EU's klimamål, Parisaftalen, Kigaliændringen og relevante miljøforhold knyttet til fluorholdige kølemidler.-Tilrettelægge og udføre kontrol, systematisk fejlfinding, service, vedligeholdelse og reparation på airconditionanlæg, klimaanlæg og varmepumper i rullende materiel såsom lastvogne, busser, toge samt militære køretøjer, herunder anlæg med batterikøling, der anvender fluorholdige drivhusgasser eller kulbrinter.-Udføre tømning, genvinding, evakuering, påfyldning, tæthedsprøvning og funktionsafprøvning samt foretage direkte og indirekte lækagekontrol ved hjælp af relevante måle- og testmetoder.-Vurdere anlæggets funktion ved hjælp af tryk-, temperatur- og elektriske målinger, herunder kontrol af relevante elektriske komponenter og sikkerhedsfunktioner som eksempelvis tryk- og temperaturfølere.-Udføre mindre loddetekniske reparationer af rør samt montere komponenter og ventiler korrekt efter fabrikantens forskrifter, herunder anvende egnet værktøj.-Arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt med fluorholdige og brandfarlige kølemidler, herunder korrekt brug af personlige værnemidler, værktøj og udstyr samt sikker håndtering og opbevaring af kølemidler.-Genvinde og håndtere kølemidler miljømæssigt korrekt samt redegøre for krav til lagring, genanvendelse, regenerering, destruktion og relevant dokumentation.-Dokumentere udført arbejde og vurdere muligheder for at opretholde eller forbedre anlæggets energieffektivitet i forbindelse med service og reparation.-Gennemført uddannelse dækker de relevante minimumskrav til viden og færdigheder for uddannelsesbevis M1 ved arbejde med fluorholdige drivhusgasser og kulbrinter på mobile luftkonditioneringsanlæg og varmepumper i lastvogne og busser.Det bemærkes, at kurset ikke omhandler arbejde på højvoltkomponenter eller højvoltsystemer og giver derfor ikke kompetence eller tilladelse til at udføre arbejde på disse.