Aircargo Warehouse, ULD
Deltageren kan assistere ved opbygning af ULD (flypaletter og flycontainer) herunder foretage korrekt check af enhed og gods. Deltageren har det nødvendige kendskab til regler og kundekrav inden for vægt, volumen, dimensioner og lastetyper i forhold til opbygning af ULD. Deltageren kan udføre korrekt surring, understøtning samt korrekt vejrbeskyttelse af enhed. Deltageren har kendskab til forskellige ULD enheder og deres begrænsninger samt kan læse og forstå flyselskabers retningslinjer omkring samlastning / separation, vægt, dimensioner og godstyper. Deltageren kan indgå i samarbejdet omkring anvendelse af lasteplaner for de forskellige enheder. Deltageren kan modtage og forstå arbejdsinstruktioner i forbindelse med opbygning af ULD enhed, samt udføre korrekt opbygning og rapportering af eventuelle afvigelser i processen og afsluttende intern afrapportering. Deltageren kan arbejde på en ergonomisk hensigtsmæssig måde, herunder løfteteknik, arbejdsstillinger og korrekt anvendelse af tekniske hjælpemidler.