Avanceret loddeteknik, SMT komponenter

På kurset lærer du at udføre avancerede lodninger af SMT komponenter (Q-lodning). Du lærer at vurdere dit eget arbejde som en del af processen og at korrigere udførelsen af opgaven ud fra fejlsymptomer. Du får kendskab til IPC J-STD-001 og lærer at anvende mikroskop til egenkontrol samt at udføre egenkontrol af udførte opgaver i henhold til IPC-A-610 Klasse 3 (Ønskelig krav).

Uddannelsesmålet retter sig mod produktionsmedarbejdere i elektronikindustrien, der har behov for loddetekniske kompetencer på avanceret niveau. Inden du starter på kurset bør du have kompetencer og praktisk erfaring med grundlæggende montage- og loddeteknik inden for elektronikproduktion.

Deltageren kan udføre montage- og loddeopgaver i henhold til standarden IPC-A-610 Klasse 3 (Ønskelig krav) på avancerede overflademonterede komponenter (SMT) af fx typerne Chip, SOT, SOIC og QFP samt på ledninger og terminaler.Som en del af arbejdet med disse lodde- og montageopgaver kan deltageren:- Anvende styklister og placeringstegninger samt genkende almindeligt forekommende komponenter og terminaler.- Håndtere komponenter og print korrekt i forhold til ESD- Visuelt vurdere materialers mekaniske kvalitet og lodbarhed- Betjene og vedligeholde almindeligt manuelt loddeudstyr- Vurdere eget arbejde og registrere fejlsymptomer og korrigere udførelsen af opgaven her ud fra.Deltageren har kendskab til kravsspecifikationen IPC J-STD-001 samt kontrol ved hjælp af automatisk optisk inspektion (AOI), røntgen og mikroslib. Deltageren kan udføre egenkontrol af udførte opgaver ved hjælp af mikroskop i henhold til standarden IPC-A-610 Klasse 3 (Ønskelig krav).
Træ- og Møbelindustriens Kompetencefond TMKF

Træ- og Møbelindustriens Kompetencefond (TMKF) yder støtte til medarbejdernes selvvalgte uddannelse inden for Træ- og Møbeloverenskomsten og Piano- og Orgeloverenskomsten.

Industriens Kompetenceudviklingsfond IKUF

Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) yder støtte til medarbejdernes selvvalgte uddannelse inden for Industriens Overenskomst, Industriens Funktionæroverenskomst, Overenskomsten for slagteområdet mellem DI og Fødevareforbundet NNF samt Den fødevareindustrielle overenskomst mellem DI og Fødevareforbundet NNF.

AL Efteruddannelses Kompetencefond ALEU

AL Efteruddannelses Kompetencefond støtter selvvalgt uddannelse, der kan bruges inden for overenskomstens arbejdsområde (Industri- og VVS-overenskomsten).