EMC, løsning af støjproblemer

Deltageren kan foretage lokalisering og dæmpning af EMC problemer på elektronisk udstyr forårsaget af, støj på forsyningsnettet, feltbåret ind- og udstråling og støj forårsaget af korrosion. Deltageren kan anvende almindeligt forekommende EMC testudstyr til lokalisering og kontrol af støjproblemer og den opnåede EMC immunitet i henhold til EMC direktiver og standarder.

Uddannelsen henvender sig til personer der er eller har været beskæftiget inden for elektronik området. Deltagerens arbejdsområde kan være installation, service eller reparation af elektronisk udstyr, hvori der er konstateret eller der kan risikere at opstå EMC problemer. Deltageren kan også være beskæftiget i en udviklingsafdeling, hvor der udvikles elektronisk udstyr, der er omfattet af EMC direktiverne.

Deltageren kan foretage lokalisering og dæmpning af støjproblemer fra forsyningsnettet ved at foretage måling af netkvaliteten og kan foretage diagnosticering og isolering af ledningskoblet støj, samt lokalisere og foretage afskærmning af feltbåret ind- og udstråling. Endvidere kan deltageren udføre transientbeskyttelse af udstyr, samt lokalisere og foretage fejlretning af EMC problemer grundet korrosion og kan udvælge egnede EMC filtre og andre støj- og transient dæmpende komponenter til løsning af EMC problemer i elektronisk udstyr.Deltageren kan anvende almindeligt forekommende EMC testudstyr til lokalisering af støjproblemer, samt til efterfølgende kontrol af den opnåede EMC immunitet i henhold til danske og internationale EMC direktiver og standarder samt kan kontrollere et udstyrs immunitet imod statisk elektricitet (ESD).
Skoler som kan udbyde kurset

Nedenfor ser du en liste med skoler, som ikke har hold på holdlisten. Kontakt en af skolerne for at opfordre dem til at oprette hold.

  • ZBC - Zealand Business College
    Ahorn Alle 3-5, 4100 Ringsted
  • 5578 8888
  • zbc@zbc.dk
  • Skriv mig op
Træ- og Møbelindustriens Kompetencefond TMKF

Træ- og Møbelindustriens Kompetencefond (TMKF) yder støtte til medarbejdernes selvvalgte uddannelse inden for Træ- og Møbeloverenskomsten og Piano- og Orgeloverenskomsten.

Industriens Kompetenceudviklingsfond IKUF

Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) yder støtte til medarbejdernes selvvalgte uddannelse inden for Industriens Overenskomst, Industriens Funktionæroverenskomst, Overenskomsten for slagteområdet mellem DI og Fødevareforbundet NNF samt Den fødevareindustrielle overenskomst mellem DI og Fødevareforbundet NNF.

AL Efteruddannelses Kompetencefond ALEU

AL Efteruddannelses Kompetencefond støtter selvvalgt uddannelse, der kan bruges inden for overenskomstens arbejdsområde (Industri- og VVS-overenskomsten).