Erhv.dykning - overfladeforsyn blandingsgas Trimix
På kurset lærer du at anvende dykkerteori og dykkerfysiologi, herunder viden om dykkertabeller, dykkerskader, dykkerrelateret førstehjælp og iltbehandling. Du kan foretage risikovurdering og gennemføre dykning med trimix / blandingsgasser på vanddybder over 50 meter. Du kan udføre erhvervsmæssig dykning under vanskelige forhold samt anvende dykkerudstyr, hjælpemateriel, værktøj og udstyr til overfladeforsyning. Du får viden om forskellige gasblandinger, hvornår disse skal anvendes og procedure for gasskifte. Du får kendskab til gældende regler og procedurer for vedligeholdelse og renholdelse af dykkerudstyr.