Forsyningsledninger

Forsyningsledninger er et enkeltfag fra uddannelsen til teknisk designer. Faget giver viden om forsyningsledninger og du lærer at beregne og dimensionere ledningerne.

Du skal have et grundlæggende kendskab til teknisk tegning, samt behov for at lære om forsyningsledninger.

Målet med faget er, at du kan vurdere eksisterende forsyningsledninger og projektere nye. Du kan beregne og dimensionere ledninger samt opstille fordele og ulemper ved konsekvenserne heraf. Du kan selvstændigt dimensionere den rigtige ledningsdimension i forhold til primært fjernvarmesystemer. Du kan skelne mellem de forskellige anlægstyper og tilslutningsarrangementer og kan opstille fordele og ulemper ved disse. Du kan optimere forsyningsledningernes anvendelse ud fra mulighederne om energibesparelser og ressourcevurderinger. Disse kvalifikationer skal føre til, at du kan indgå i en kvalificeret dialog med rådgivere, leverandører og kunder og at du kan arbejde med konsekvenserne af rigtig/forkert dimensionering af forsyningsledningerne. Du kan indarbejde den relevante lovgivning og de relevante baggrundsoplysninger ved projektering af forsyningsledningerne, samt indsamle data og udarbejde en projektbeskrivelse af et givet behov. Endelig kan du udarbejde skitser for, hvordan forsyningsledninger kan placeres i jorden, herunder hvilke hensyn, der skal tages til placering af de enkelte ledningstyper.

Dette kursus udbydes ikke i øjeblikket.

Du kan kontakte de skoler, der er godkendt til at udbyde kurset, hvis du vil vide mere.