Fræsning, emnefremstilling

Efter gennemført uddannelse har deltagerne en grundlæggende teoretisk og praktisk viden om de krav, der stilles til opspænding, opretning samt brug af hjælpeudstyr til fremstilling af mindre komplekse emner på en universal, manuel fræsemaskine. Deltagerne kan endvidere handle sikkerheds- og miljømæssigt korrekt i de sammenhænge, uddannelsen omhandler.

Uddannelsen henvender sig til personer, som har beskæftigelse inden for maskin- og værktøjsområdet.

På denne uddannelse opnår deltageren tilstrækkeligt kendskab til de mest forekommende spåntagningsværktøjers anvendelse og funktion til at kunne udvælge og anvende korrekte måleværktøjer til en given fræseopgave.Deltageren kan ud fra korrekt valgte skæredata fremstille emner i arbejdsgrad IT 8.
Skoler som kan udbyde kurset

Nedenfor ser du en liste med skoler, som ikke har hold på holdlisten. Kontakt en af skolerne for at opfordre dem til at oprette hold.

  • Roskilde Tekniske Skole
    Pulsen 10 postbox 132, 4000 Roskilde
  • 4630 0400
  • rts@rts.dk
  • Skriv mig op
Træ- og Møbelindustriens Kompetencefond TMKF

Træ- og Møbelindustriens Kompetencefond (TMKF) yder støtte til medarbejdernes selvvalgte uddannelse inden for Træ- og Møbeloverenskomsten og Piano- og Orgeloverenskomsten.

Industriens Kompetenceudviklingsfond IKUF

Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) yder støtte til medarbejdernes selvvalgte uddannelse inden for Industriens Overenskomst, Industriens Funktionæroverenskomst, Overenskomsten for slagteområdet mellem DI og Fødevareforbundet NNF samt Den fødevareindustrielle overenskomst mellem DI og Fødevareforbundet NNF.

Emballageindustriens Kompetenceudviklingsfond EKUF

EKUF står for Emballageindustriens KompetenceUdviklingsFond.

EKUF blev stiftet af DI – Dansk Industri, Fagligt Fælles Forbund (3F) and HK (Privat)  ved overenskomstfornyelsen i 2007.

Siden da har EKUF ydet tilskud til selvvalgt efteruddannelse og senere hen også aftalt uddannelse for ansatte i industrien. Formålet er at sikre udvikling af medarbejderes kompetencer for at kunne bevare og styrke virksomhedernes konkurrencekraft.

Fonden yder tilskud til medarbejdere, der arbejder under Emballageoverenskomsten.

AL Efteruddannelses Kompetencefond ALEU

AL Efteruddannelses Kompetencefond støtter selvvalgt uddannelse, der kan bruges inden for overenskomstens arbejdsområde (Industri- og VVS-overenskomsten).