Fremstilling af cannabis til medicinsk brug
Deltageren får viden om forarbejdning af dansk dyrket cannabis til medicinsk brug. Denne viden gør, at deltageren kan medvirke i arbejdsfunktioner i fremstillingen af cannabis i færdige produktformer (cannabisbulk) og i forbrugerklare produktformer (cannabisudgangsprodukt). Deltageren kan i dette arbejde: - medvirke i forarbejdningsaktiviteter, pakkeoperationer, mærkning og opbevaring - identificere relevante plantedele, produkter, hjælpestoffer og produktformer Derudover får deltageren kendskab til kvalitetssikring og god fremstillingspraksis (GMP), som knytter sig til fremstillingen af cannabis, herunder procedurer, krav til dokumentation, prøver, sikkerhed og hygiejne.