Målet med faget er, at du kan:-anvende din viden omkring køretøjets opbygning i alle facetter inden for autohjælp samt i andre fagområder eksempelvis frigørelse. -udføre anhugning til flotbringning, slæbning eller bugsering på velegnede steder på køretøjer med selvbærende karosseri. -identificere henholdsvis diesel-, benzin-, 2 og 4 takts-, V-, og boxermotorer samt eldrevne biler ud fra udformning og særlige kendetegn. -lokalisere og udskifte kølerslanger, ventilatorrem, efterfylde og udlufte kølesystemet, samt udmåle og påfylde kølervæske. -udskifte olie, oliefilter og olieindikator. -identificere brændstofsystemets enkelte komponenter på såvel benzindrevne som dieseldrevne biler, samt kunne udlufte dieselanlæg. -identificere og afhjælpe fejl på/udskiftning af tændrør, tændingsanlæg og tændledninger. -identificere og afhjælpe fejl på/udskiftning af lygter/pærer, akkumulator, kabler anhængerstik. -udføre korrekt starthjælp på henholdsvis 12 og 24 volts biler ved henholdsvis parallel- og serieforbindelser. -udføre korrekt døråbning på mindre køretøjer. -udføre hjulskift på mindre køretøjer, herunder foretage sikring. -anvende de hydrauliske hjælpemidler på grill- og ladvogne. -udføre systematisk fejlfinding, samt afhjælpe disse fejl med simpelt værktøj. -anvende relevante virksomhedsforskrifter i forbindelse med autohjælp, herunder også anvisninger om begrænsninger af tekniske indgreb på køretøjer, samt færdselslovens regler for bugsering. -udføre korrekt anhugning, læsning og sikring af havarist, såvel biler som motorcykel, på grill- og ladvogn. -fjerne P.T.U. - køretøjer (parkering til ulempe) efter gældende regelsæt og politiets anvisninger. -vurdere arbejdsopgavers farlighed i forhold til autohjælpsmandskabets arbejdsmiljø, samt træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå arbejdsskader.