Grundlæggende personbefordring
Deltageren kan udføre personbefordring med bus på en sikker og forsvarlig måde jf. Færdselsstyrelsens gældende minimumskrav til kvalifikationer og uddannelse. Deltageren erhverver kørekort kategori D (stor bus) og kørekortkategori EP/D (Erhvervsmæssig personbefordring til stor bus) jf. Færdselsstyrelsens Bekendtgørelse om kørekort. Deltageren erhverver chaufføruddannelsesbevis via grundlæggende kvalifikationsprøve jf. Færdselsstyrelsens gældende bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse chauffører i vejtransport.