Håndholdt have/parkmask, just. og enkel rep. 1

Deltageren kan vejlede brugeren om betjening og daglig vedligeholdelse, samt udføre grundlæggende justeringer af håndholdte have- og parkmaskiner. Endvidere kan deltageren fejlsøge og foretage mindre reparationer ved hjælp af tilhørende instruktionsmateriale.

Uddannelsen henvender sig til såvel faglærte som ufaglærte, der er beskæftiget ved eller søger beskæftigelse inden for det entreprenør- og landbrugstekniske område, og som skal kunne foretage vedligeholdelse, justering og simpel fejlsøgning af have- og parkmaskiner.

Deltageren kan vejlede brugeren om daglig vedligeholdelse og kan foretage grundlæggende justeringer og fejlsøgning på håndholdte have- og parkmaskiner fx motorsave, buskryddere og hækklippere ved hjælp af tilhørende instruktionsmateriale. Deltageren kan, i henhold til nærmere givne arbejdsinstruktioner, foretage specifikke justeringer og mindre reparationer, således at have- og parkmaskinens muligheder udnyttes optimalt under hensyntagen til sikkerhed og miljø.
Træ- og Møbelindustriens Kompetencefond TMKF

Træ- og Møbelindustriens Kompetencefond (TMKF) yder støtte til medarbejdernes selvvalgte uddannelse inden for Træ- og Møbeloverenskomsten og Piano- og Orgeloverenskomsten.

Industriens Kompetenceudviklingsfond IKUF

Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) yder støtte til medarbejdernes selvvalgte uddannelse inden for Industriens Overenskomst, Industriens Funktionæroverenskomst, Overenskomsten for slagteområdet mellem DI og Fødevareforbundet NNF samt Den fødevareindustrielle overenskomst mellem DI og Fødevareforbundet NNF.

Emballageindustriens Kompetenceudviklingsfond EKUF

EKUF står for Emballageindustriens KompetenceUdviklingsFond.

EKUF blev stiftet af DI – Dansk Industri, Fagligt Fælles Forbund (3F) and HK (Privat)  ved overenskomstfornyelsen i 2007.

Siden da har EKUF ydet tilskud til selvvalgt efteruddannelse og senere hen også aftalt uddannelse for ansatte i industrien. Formålet er at sikre udvikling af medarbejderes kompetencer for at kunne bevare og styrke virksomhedernes konkurrencekraft.

Fonden yder tilskud til medarbejdere, der arbejder under Emballageoverenskomsten.

AL Efteruddannelses Kompetencefond ALEU

AL Efteruddannelses Kompetencefond støtter selvvalgt uddannelse, der kan bruges inden for overenskomstens arbejdsområde (Industri- og VVS-overenskomsten).