Håndtering af olie- og kemikalieaffald

Håndtering af olie- og kemikalieaffald er et enkeltfag fra Vejgodstransportuddannelsen. Faget giver forudsætninger for at tilrettelægge og udføre transport af olie- og kemikalieaffald.

Faget henvender sig til cahuffører, der ønsker specialviden om håndtering af olie- og kemikalieaffald.

Målet er, at du på baggrund af teori om indsamling, modtagelse, sortering, behandling, forsendelse mv. kan håndtere affaldet miljømæssigt korrekt i henhold til bortskaffelsessystemer, transportregler og de sikkerhedsforanstaltninger, der skal overholdes ved indsamling, modtagelse og forsendelse af olie- og kemikalieaffald.Du kan endvidere handle korrekt ved uheld og brand samt yde førstehjælp ved skader forvoldt ved brand, ætsning og forgiftning.Du kan træffe passende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, herunder brug af personlige værne-/hjælpemidler, hvor der skal foretages manuel håndtering med risiko for direkte kontakt og ved tunge eller hyppige løft.Du lærer at vurdere affaldets vigtigste faretyper, sortering i affaldsgrupper, valg og anvendelse af korrekte og godkendte emballager, afmærkning af emballager med korrekte faresedler og påskrifter.Ved forsendelser kan du udfærdige transportdokumenter og eventuel affaldsdeklaration samt udlevere korrekt sikkerhedskort mv. Endvidere kan du kontrollere, om chauffører og transportmidler opfylder gældende krav til uddannelse og udstyr.

Dette kursus udbydes ikke i øjeblikket.

Du kan kontakte de skoler, der er godkendt til at udbyde kurset, hvis du vil vide mere.