Inden- og udendørs Eventrigning

Riggerkursus for event- og teaterbranchen. I kurset indgår undervisning i anvendt udstyr, fysik, statik, jura, procedurer og praktisk riggerarbejde. I den udendørs del også undervisning i meteorologi, vindtryk og underlag. Kurset er inddelt i fire delmål.

Teknikere og personer med lignende kompetencer i teater og eventverdenen, der arbejder med rigning og sceneopsætning.

Deltageren kan anvende viden om sikkerhed, materialer og grej til at udføre forskriftsmæssig opsætning, brug og nedtagning af riggerudstyr. Deltageren kan anvende riggerudstyr til indendørs opbygning og afvikling af koncerter, shows og events og har kendskab til grundlæggende juridiske og forsikringsmæssige forhold ved riggeropgaver. Deltageren har kendskab til grundlæggende statik og kan anvende denne til at beregne vertikal belastning i ophængspunkter i forbindelse med eventrigning udført med CE-mærket rigningsmateriel. Deltageren har kendskab til de gængse symboler anvendt i arbejdstegninger til riggeropgaver og kan ud fra kendskab til lovgivningen, efterleve eftersynsrutiner på riggergrej. Deltageren kan på korrekt og sikker vis anvende jordbaserede løftetårne (Groundsupports) til opbygning af udendørs eventkonstruktioner. Deltageren har kendskab til hvordan man på korrekt og sikker vis anvender jordbaserede løftetårne (Groundsupports) til opbygning af udendørs Eventkonstruktioner.

Dette kursus er opdelt i delmål. Kurserne kan derfor tages enkeltvis og uafhængigt af andre kurser. Delmålskurser kan også kombineres med andre kurser. På den måde er der mulighed for at sammensætte et fleksibelt og individuelt kursusforløb, som er tilpasset virksomhedens og medarbejderens behov.

Inden- og udendørs Eventrigning Total varighed: 15 dage
- Eventrigningspraksis Varighed: 5 dage
- Eventrigningsteori Varighed: 5 dage
- Udendørs eventrigningspraksis Varighed: 3 dage
- Udendørs eventrigningsteori Varighed: 2 dage

Dette kursus udbydes ikke i øjeblikket.

Du kan kontakte de skoler, der er godkendt til at udbyde kurset, hvis du vil vide mere.
Skoler som kan udbyde kurset

Nedenfor ser du en liste med skoler, som ikke har hold på holdlisten. Kontakt en af skolerne for at opfordre dem til at oprette hold.