Du får kendskab til materialeanvendelse ved bygning af anlæg til større dyr, bygningsteknik og sikkerheden ved opstaldning af større dyr, biotop- og plantekendskab og planters egenskaber i anlæg. Du lærer om anlæggets og dyrepasserens betydning for dyrets adfærd og velfærd samt dyrets adfærdsmæssige behov. Du får redskaber til at bedømme anlægs adfærdsmæssige værdi for dyrene og indrette samt ændre eksisterende anlæg og stalde til større dyr, så dyrene i disse aktiveres optimalt. Du får viden om udstillingsteknik og de forskellige materialer der anvendes i dekorationsteknik, samt hvordan du udvælger planter og materialer til dekorationerne, under hensyntagen til den udvalgte dyreart og indrette biotopanlæg til en udvalgt art. Endelig lærer du om sammenhængen mellem dyr og planter i forskellige biotoper og disses økologi og anlægsdesign og udstillingsprincipper.