Naturforvaltning 2, organisering og management
Deltageren har kendskab til de vigtigste forhold omkring græssende dyr på naturarealer, dyrevelfærd, typiske sygdomme, regler og krav der gælder ved hold og flytning af græssende dyr på naturarealer, naturarealers egnethed til afgræsning med forskellige dyreracer, rådgivningstilbud om naturforvaltning, tilskudsordninger omkring pleje af græs- og naturarealer, kontraktlige forhold ved forpagtning- og græsningsaftaler og forskellige samarbejdsformer og partnerskaber omkring naturforvaltning. Deltageren kan som naturforvalter: - Organisere og styre naturforvaltning med græssende dyr, - Vurdere dyrenes trivsel og sundhed - Vurdere valg af kontrakter- og aftaleforhold omkring naturforvaltning - Vælge de for biodiversiteten, dyr og økonomi optimale græsningsarealer, græsningstryk og græsningsform - Forestå arbejdsopgaver med hold og flytning af græssende dyr på naturarealer - Ansøge om tilskudsmidler fra ordninger vedrørende naturpleje