Deltageren kan:- tilrettelægge vejledning med afsæt i viden om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent og medvirke til at skabe meningsfulde sammenhænge mellem skole og oplæring.- forstå og omsætte oplæringsmålene i forhold til kerneopgaven og ud fra organisations- og sektor-kendskab samt inddrage relevante tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere til at understøtte elevens opnåelse af oplæringsmålene.- med viden om unge og voksne elevers kulturelle baggrund og deres forskellige faglige, personlige, sociale og læringsmæssige forudsætninger, planlægge og gennemføre oplæringsforløb for den enkelte elev.- tage afsæt i den enkelte elevs ressourcer og støtte og motivere elever på en sådan måde, at eleven inddrages i tilrettelæggelsen af egen uddannelse.- reflektere over, vurdere og formidle eget fagprofessionelle arbejde med afsæt i rollen som oplæringsvejleder med henblik på elevens udvikling af faglig identitet.- identificere og udvælge læringsmuligheder, der understøtter elevens udvikling af erhvervsfaglig kompetence.- ved bevidst brug af kommunikation, understøtte unges og voksnes elevers refleksion over egen og andres praksis.- anvende feedback som metode til facilitering af elevens læring og evne til selvevaluering.- planlægge og strukturere et oplæringsforløb og anvende forskellige redskaber og metoder i vejledning, refleksion, samtaler og evaluering.- med afsæt i en forståelse af unges og voksnes elevers forskellige værdier og normer, inddrage eleven i arbejdsfællesskabet på oplæringsstedet.