Deltageren kan arbejde ud fra en forståelse for betydningen og værdien af inddragelse af pårørende i det sociale- og specialpædagogiske arbejde. Herunder kan deltageren:- Ud fra nationale, regionale og lokale rammer, en helhedsorienteret, anerkendende og ressourcefokuseret tilgang, i samarbejde med barnet, den unge eller voksne, arbejde med inddragelse af pårørende.- Afstemme inddragelsen så den er meningsfuld ud fra barnet, den unges og den voksnes behov, integritet og ret til selvbestemmelse. Herunder relationer til den/de pårørende, og arbejde med mål og rammer for indholdet og resultaterne af de pårørendes medindflydelse og medbestemmelse, så inddragelsen er til barnet/den unges bedste.- Alene eller sammen med kolleger, i et tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde og ud fra en systematisk indsats, planlægge og løbende evaluere inddragelsen af den enkelte pårørende og/eller pårørendegruppe.- Ud fra overvejelser om sammenhæng, mål, indhold og metode, gennemføre formelle og uformelle former for samarbejde. Herunder give differentieret støtte til den/de pårørende og bidrage til at reducere den belastning, det i perioder kan være at være pårørende.