Deltageren kan:- Udføre praktisk hjælp i overensstemmelse med Serviceloven og på baggrund af viden om hygiejniske principper afbryde smitteveje.- Deltage i et tværfagligt samarbejde på baggrund af viden om tværsektoriel og tværfaglig kommunikation og samarbejde bl.a. med fokus på rehabilitering og borgerens plejeplaner og/eller træningsplaner.- Anvende Sundhedsstyrelsens værktøjer til tidlig opsporing gennem observationer og korrekt videregivelse af ændringer i borgerens almene sundhedstilstand.- Samarbejde med borgeren om tilrettelæggelse og udførelse af rehabiliterende aktiviteter, som involverer pårørende og frivillige, samt støtte borgeren i brugen af teknologi og velfærdsteknologi til mestring af hverdagslivet. - Medvirke til at understøtte borgerens selvbestemmelsesret i eget liv og livskvalitet, ved at inddrage viden om rehabiliterende metoder, kommunikation, relationsdannelse og borgerinddragelse.- Medvirke til at forebygge udadreagerende adfærd, magtanvendelse og håndtere seksuel opmærksomhed med fokus på at respekt og værdighed bevares i plejen af borgeren, herunder borgere med demens.- Medvirke til udvikling af et godt psykisk arbejdsmiljø på baggrund af viden om kommunikation, samarbejde og konflikthåndtering i mødet med borgeren.- Anvende mundtligt og skriftligt fagsprog til at formidle og dokumentere faglige informationer og observationer hos borgeren.- Udføre forflytningsopgaver og forebygge arbejdsbetingede belastninger og ulykker ud fra viden om ergonomi og arbejdsmiljø.- Udføre praktisk og personlig hjælp til borgeren med inddragelse af viden om menneskesyn, borgerens rettigheder og etiske dilemmaer i den professionelle omsorg, herunder ligebehandling, religionsfrihed, retten til seksualitet og retten til et socialt liv. - Justere, prioritere og udføre opgaver ud fra borgerens grundlæggende behov og funktionsniveau i kendte situationer, samt inddrage viden om social- og sundhedspolitiske målsætninger, sundhedsaftaler, visitationssystem, lokale kvalitetsstandarder, ydelseskataloger og serviceniveau.