Redningsdykker

Deltageren skal efter gennemført uddannelse have erhvervet en sådan viden og færdighed, at vedkommende, selvstændigt og som deltager i et dykkerhold, kan udføre sikker redningsdykning iht. bekendtgørelse om dykkerarbejdets sikre udførelse. Efter endt uddannelse opnår deltageren god-kendelse af Søfartsstyrelsen som redningsdykker.

Deltagerforudsætninger. Beskæftigede ved rednings-, ambulance- og beredskabstjenester. Deltageren skal medbringe personligt dykkerudstyr til brug og anvendelse under uddannelsen. Specielle adgangskrav. - Minimum 2 års aktiv tjeneste ved rednings-, ambulance- og beredskabstjenester, og - bevis til overfladeforsynet erhvervsdykker (30 meter) eller scuba erhverv (30 meter),og - kvalifikationer svarende til uddannelsesbevis for grunduddannelse indsats.

Deltageren opnår viden og færdigheder som redningsdykker mht.:- Dykkerlovgivning.- Bådtjeneste.- Psykologi og etik.- Dykkersundhed.- Dykkermateriel.- Dykkerassistentens opgaver.- Sikkerhed.- Forberedelse til dykning under udrykningskørsel.- Redningsudstyr.- Anhugning,således at deltageren efter endt uddannelse kan opnå godkendelse af Søfartsstyrelsen som redningsdykker.Uddannelsen giver ikke merit i forhold til erhvervsuddannelse som Ambulancebehandler.

Dette kursus udbydes ikke i øjeblikket.

Du kan kontakte de skoler, der er godkendt til at udbyde kurset, hvis du vil vide mere.
Skoler som kan udbyde kurset

Nedenfor ser du en liste med skoler, som ikke har hold på holdlisten. Kontakt en af skolerne for at opfordre dem til at oprette hold.