REM- og lydfeltsmålinger

Med denne korte uddannelse lærer du at udføre REM-målinger korrekt, kvalitetsvurdere kurverne og sætte dem op imod targetkurver og forskellige generiske tilpasningsrationaler. Du lærer også at kende til afvikling af forskellige danske taletests i lydfelt, hvilke scoringsformer der findes og hvad betydningen af rumakustik og højttalerplacering har for taleforståelighedsmålingen.

Audiologiassistenter i den danske høreomsorg, der arbejder med høreapparattilpasning.

Deltageren kan foretage en Real-Ear måling med henblik på at kunne vurdere kvaliteten af tilpasningen af brugerens høreapparat. Deltageren kan skelne en fejlbehæftet kurve med typiske fejl fra en formodet korrekt målt kurve. Ud fra den målte kurve kan deltageren vurdere kvaliteten af høreapparattilpasningen ved sammenligning med targetkurver i målesoftwaren eller i tilpasningssoftwaren. Deltageren har også kendskab til danske taletestmaterialer, deres scoringsmetode (% korrekte eller SNR), og hvordan denne påvirker brugerens oplevelse og muligheden for at evaluere høreapparattilpasningen. Deltageren kender til typiske lydfelts audiometri opstillinger, og hvordan disse påvirkes af akustikken i rummet. Deltageren opfylder desuden følgende mål: - Kan betjene forskellige producenters tekniske udstyr til udførelse af REM målinger. - Kan kalibrere udstyret og placere måleproben korrekt. (fx probe- eller rumkalibrering)- Kan kvalitetsvurdere de målte kurver. - Kender til beregningen af et target og vurdere de målte kurver i forhold til det.- Kender til de mest oplagte danske talematerialer og deres anvendelse i en evaluering af høre-apparattilpasning. - Kender til de mest gængse lydfeltsopstillinger til taleaudiometri og ændringer i rummets betydning for kvaliteten af taleopstillingen.

Dette kursus udbydes ikke i øjeblikket.

Du kan kontakte de skoler, der er godkendt til at udbyde kurset, hvis du vil vide mere.
Skoler som kan udbyde kurset

Nedenfor ser du en liste med skoler, som ikke har hold på holdlisten. Kontakt en af skolerne for at opfordre dem til at oprette hold.

  • Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle
    Munkebjergvej 130, 5230 Odense M
  • 7010 9900
  • sde@sde.dk
  • Skriv mig op