Du lærer at udføre alle praktiske elementer vedrørende særlige dyregrupper på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde. Du får kendskab til indretning af bygninger og anlæg til udvalgte dyr, herunder tekniske installationer, klima, akustik og sikkerhed. Du lærer om hold og evt. udstilling af udvalgte dyr i/på f. eks. besøgslandbrug, museum m.m. Du får viden om foderets ernæringsmæssige værdi og kvalitet samt udvalgte dyrs foderbehov og lærer at udføre daglig pasning af udvalgte dyr samt foretage registrering, observation og identifikation. Du får også kendskab til relevant lovgivning på området.