Træning og ernæring til fitnesskonkurrenceatleter

Efter kurset kan du planlægge, periodisere og optimere træningsprogrammer, samt rådgive fitnessatleter om kost og ernæring med fokus på hypertrofi mhp. deltagelse i fitnesskonkurrence, fx bodyfitness og bikini fitness.

Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere i fitness- og sportsbranchen, eksempelvis personlige trænere, der arbejder med program- og kostplanlægning. Det anbefales, at deltageren har gennemført "Kostens rolle i forbindelse med træning" eller har tilsvarende kvalifikationer.

Deltageren kan planlægge, periodisere og optimere træningsprogrammer, samt rådgive om kost og ernæring, med henblik på kundens deltagelse i fitnesskonkurrencer.Deltageren får værktøjer til at tilrettelægge hypertrofi-træning, og forbedre styrke og æstetik for individuelle fitnessatleter. Deltageren er i stand til at tilrettelægge hele træningsforløbet fra den muskelopbyggende fase til atleten stiller op til en konkurrence.Deltageren kan formidle og anvende dokumenteret viden om kostens påvirkning på kroppen i forbindelse med træning op til fitnesskonkurrencer. Deltageren kan rådgive om anbefalinger i ernærings- og præstationsoptimering gennem hele forløbet fra den muskelopbyggende fase til konkurrencedagen.

Dette kursus udbydes ikke i øjeblikket.

Du kan kontakte de skoler, der er godkendt til at udbyde kurset, hvis du vil vide mere.
Skoler som kan udbyde kurset

Nedenfor ser du en liste med skoler, som ikke har hold på holdlisten. Kontakt en af skolerne for at opfordre dem til at oprette hold.